DKK´s etiske anbefalinger for avl er listet op i 11 punkter.
Mellem Dansk Kennel Klub og en races specialklub kan der desuden være aftalt særlige retningslinjer for avlen af en given race eller specialklubben kan have vedtaget supplerende etiske anbefalinger, så tjek også specialklubbens regler og anbefalinger før parring.
Gentagne og/eller markante tilsidesættelser af DKK´s etiske anbefalinger vil medføre begrænsninger i en hunds avlsret – evt. nedlæggelse af avlsforbud – og/eller disciplinære sanktioner i henhold til DKK´s love og stambogsføringsregler.
Punkt 1.
Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl, herunder at hunden ikke indgår i avl før den er fuldt udviklet
Punkt 2.
Det er opdrætterens ansvar, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis
Punkt 3.
En tæve bør maksimalt have 5 kuld i sin levetid, og det er
opdrætterens ansvar, at tæven får passende pauser mellem kuldene. Hvis en tæve
føder to kuld inden for en periode på 12 måneder, bør tæven efterfølgende have
en pause på mindst 12 måneder, før næste kuld fødes.
Punkt 4.
En tæve bør have sit sidste kuld inden hun fylder 8 år. En tæve på over 8 år kan dog benyttes i avl, hvis der sammen med registrering- anmeldelsen indsendes en dyrlægeattest på, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt.
Punkt 5.
Det er opdrætterens og hanhundeejerens ansvar, at hunde med arvelige defekter ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, må ikke gentages
Punkt 6.
Hvis en hund er DNA testet som bærer af en recessiv sygdom, bør avlspartneren være testet og fundet genetisk fri for den samme sygdom. Det påhviler ejeren af såvel tæve som hanhund at oplyse om eventuelle DNA test resultater, før der indgås aftale om parring.
Punkt 7.
Parring mellem nærtbeslægtede hunde bør undgås.
Punkt 8.
Det er opdrætterens og hanhundeejerens ansvar at sikre, at avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, undgås.
Punkt 9.
Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning
Punkt 10.
Opdrætteren skal give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov
Punkt 11.
Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling
til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr
Kontakt os hvis du har spørgsmål eller kommentarer til klubben. Vi vil bestræbe os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt
Betalinger til Golden Retriever i Danmark:
Raceledelsens bankkonto: Nordea
Reg.nr.: 2750 Konto.nr.: 0345 149 848
IBAN-nr.: IBAN: DK7120000345149848
SWIFT-kode: Swiftadresse: NDEADKKK
Golden Retriever i Danmark er en specialklub for DKK stambogsførte Golden Retrievere
© 2023 Golden Retriever i Danmark. All rights reserved.