Tak til alle jer, der deltog i træningsweekenden i Sorø – og var med til at gøre dagene til en både lærerig, inspirerende og hyggelig oplevelse.
Vi havde to fulde dage med fokus på retrievertræning, hvor både øvede og nyere førere blev mødt med opgaver, der udfordrede og udviklede – og ikke mindst satte samarbejdet mellem hund og fører i centrum. Uanset niveau blev der arbejdet målrettet og med stor energi, og det var en fornøjelse at se både hunde og mennesker vokse med opgaverne.
Træningen blev krydret med gode grin, erfaringsudveksling og ikke mindst den særlige stemning, der opstår, når en flok engagerede goldenfolk samles om deres fælles interesse. Vi nåede også at nyde frokostpauser i solen, fællesspisning og hyggelige snakke – præcis som en god retrieverweekend skal være.
En stor tak skal lyde til vores dygtige trænere for deres indsats, engagement og evne til at møde hver ekvipage med nysgerrighed og respekt – og til alle deltagere for godt humør, hjælpsomhed og fællesskab.
Et strejf af fish-odor
En død gedde midt i træningsområdet skabte både grin og lidt nervøsitet blandt deltagerne, som måtte tage affære, før hundene blev alt for tiltrukket af duften – eller begyndte at dekorere pelsen med flotte glinsende fiskeskæl. Fisken blev derfor fjernet med en blanding af forsigtighed og latter – for ingen havde helt lyst til at røre ved den.