Mere end at vise din hund frem At deltage på udstilling med sin golden retriever handler om meget mere end blot at vise sin hund frem. Det er en mulighed for at få en faglig vurdering af, hvordan din hund lever op til racestandarden – både i forhold til eksteriør, bevægelser og helhedsindtryk. For opdrættere er udstillinger samtidig en vigtig del af avlsarbejdet, hvor man kan præsentere sine avlshunde og sit opdræt og få en objektiv vurdering af resultaterne.
En oplevelse for alle Udstillinger er for både nye og erfarne hundeførere. For mange handler det ikke kun om resultater, men også om oplevelsen, glæden ved at være afsted med sin hund og det fællesskab, der er omkring racen. På raceledelsens udstillinger møder du andre med samme interesse, har mulighed for at udveksle erfaring og få inspiration til det videre arbejde med din hund.
Kom i gang med udstilling Det kræver lidt forberedelse at deltage i udstilling, men alle kan være med. Med den rette træning og vejledning lærer du, hvordan du bedst fremviser din hund i ringen. Kontakt udstillingsudvalget, hvis du ønsker mere viden om, hvor og hvornår der afholdes udstillinger for golden retriever.