Nordisk Mesterskab i Working Test for Golden Retrievere
Af Tina Seligmann
D. 18. august 2012 blev NM afholdt for 3 gang og denne gang med Finland som vært. Mesterskabet blev afholdt på en gammel herregård Wuolteen Kartano ca. 200 km nord for Åbo i et fantastisk naturskønt område. Wuolteen Kartano ligger smukt i nærheden af en sø og med marker omkring. Finnerne havde lavet et super arrangement. Indkvartering og forplejning var i herregårdens bygninger og alle posterne på WT blev holdt i umiddelbar nærhed heraf. Og solen skinnede ned fra en skyfri himmel både dagene op til WT og på selve prøvedagen.
Wuolteen Kartano
Forud var afholdt ikke mindre end 3 udtagelser i Danmark for at udtage de bedste hunde og resultatet var at 6 hunde fordelt på 2 hold drog mod Finland d. 15 august om morgenen.
En tur som denne til Finland med færge Sverige-Finland, med flere overnatninger med over 2000 kørte kilometer, tilmelding og forplejning løber hurtigt op i flere tusind kroner. Heldigvis har Golden Retriever i Danmark støttet holdene økonomisk, så egenbetaling har ligget i omegnen af 2500 kr. + 4 feriedage.
Og er det så det værd? Så absolut hvis man spørger mig. Det har været en tur der har givet en masse ny inspiration til videre træning, en masse nye hundevenner fra andre lande, pleje af gamle hundevenner fra de andre nordiske lande og ikke mindst pleje af det sociale sammenhold os danske goldennørder imellem. Jeg har også lært en masse om min egen hund, om hvad hun kan tåle af pres, om hvad hun siger til nye og anderledes udfordringer, om hende som rejsekammerat, osv.
NM
Turen startede med 8 timers kørsel til Stockholm, hvor vi ankom i meeeget god tid inde færgen sejlede. Det gav mulighed for en tur i ”Gamla Stan” hvor vi fandt et listigt sted, med mulighed for at have 5 hunde med. Jeg behøver vel ikke at fortælle, at det vakte opsigt. Samtidig var det godt med de mange indtryk til hundene, der jo skulle sove under overfarten uden mulighed for at blive luftet.
Færgen var et helt lille krydstogtskib og en fornøjelse at sejle med. Vi var fremme i Åbo næste morgen og lidt over middag var vi i Hauho, hvor vi mødtes med resten af den danske delegation.
Danmark Hold 1 bestod af Joe Christensen med Sigga (Sungold Joe and the Juice), Lars Mertz med Ida (Ida Red my Melodi of Golden Spirit) og Inger Berger med Daddie (Kiebitzs Daddie).
Danmark Hold 2 bestod af Morten Rasmussen med Gismo (Tanjin Gismo), Palle Ingemann med Frida (Doubleuse Groosemountain) og Tina Seligmann med October (Duckflight Coyduck in October), der i sidste øjeblik måtte springe til som stand-in for Gleen Mhors Ophelia, der ikke kunne komme sig efter en skade.
Derudover var også Susanne Forchhammer med som vores allesammens ”vandbærer”. Hun havde sørget for tilmelding, overnatning, sponsorgaver, landsholdsdragt mv.
Prøven
Prøven bestod af 4 poster der skulle løses af hele holdet og derefter en finale for de hunde der var gået igennem med min. 60 point og ingen point lavere end 11.
Post nr. 1 bestod af en dobbeltmarkering og en dirigering mellem de to markeringer. Her skulle først den højre markering (sidst kastet) hentes af højrehunden, derefter den venstre af venstrehunden og til slut skulle dirigeringen hentes af midterhunden, hvorefter vi roterede og startede forfra. Længderne på markeringerne var ikke så voldsomme 60-80 m og dirigeringen lå vel godt 100 m ude.
Post 2 bestod af en dobbeltmarkering på linje til højrehunden, hvor hundene skulle under et elektrisk hegn for at hente dem (strømmen var slukket), og hvad vi ikke kunne se var at den lille beplantning, hvor dummyerne faldt foran, indeholdt en sø, hvilket var for fristende for mange af hundene på en meget varm og hed dag. Bagefter skulle venstrehunden hente en dirigering ude på en mark, hvor det var svært at finde nogle fikspunkter. Midterhunden skulle holde sig i ro.
Post 3 var et drev, som bestod af en enkeltmarkering med skjult nedfaldssted til højrehunden, en laaang dirigering til venstrehunden og midterhunden skulle holde sig i ro.
Endelig var der post 4, der var en udfordring for danskerne. Vi skulle med vores hund, gå fri ved fod, sætte os op i en robåd, hvorefter vi blev roet ud på søen. Her blev der kastet en markering inde i sivene. Denne var at betragte som en distraktion til en dirigering, der lå længere ude i søen. Når hunden samlede dirigeringsdummyen op, blev vi roet ind på land, hvor vi tog imod hunden og hvorfra vi skulle sende til distraktionsdummyen. Normalt for finner og svenskere men uvant for os danskere. Men sjovt var det og alle hunde kom i vandet og hentede en dummy (dog ikke altid den rette)
Lars Mertz og Ida får opgaven på post 4 forklaret
Resultatet til Danmark var, at Morten Rasmussen og Gismo gik videre til finale posten og her fik en bronze individuelt. Holdmæssig blev Danmark hhv. nr. 5 (hold 1) og nr. 7(hold 2). Endvidere blev Gismo hjælpere og dommeres valg efter en endog meget flot vanddirigering.
B-prøve d. 19. august
Dagen efter var der B-prøve et par kilometer fra herregården. Nu var det slut med det gode vejr og regnen stod ned i stænger hele dagen. Også her fik vi forskellighederne at mærke. 5 ud af de 12 fugle der skulle hentes var måger, og det var ikke i letvægtsklassen.
Prøven var bygget op med en dobbeltmarkering, hvor især den først kastede voldte mange hunde problemer. Derefter en dirigering skråt over to vandløb og et lille nær søg på to fugle. Herefter gik man videre til vandarbejdet, der startede med en dirigering i sværvægtsklassen. Ud gennem en smal sø med det mest mudrede og ulækre vand jeg havde set tilsat diverse nedfaldsgrene og åkander. 40 m ude munder den smalle sø ud i en større sø med klart vand, som hundene skulle svømme hen over og ind i sivene efter en måge. Halvdelen af de danske hunde klarede sig igennem her.
Slutteligt det frie søg, hvor hundene først skulle søge over en å og ind i et tæt bevokset område på skift indtil de havde 3 fugle hjemme hver. Derefter vendte de sig 180 ° til endnu et søg, hvor der skulle hentes yderligere 2 fugle.
Resultatet var en 3. præmie til Palle og Frida samt en 1. præmie til Morten og Gismo, hvilket gav titlen Finsk Brugschampion, samt endvidere hjælpernes bedste hund.
Resultatmæssigt sørgede Gismo for det bedste danske resultat, men også Sigga og Frida leverede nogle ret flotte præstationer.
Tak
Konklusionen må dog være, at vil vi ud og gøre os gældende i det store udland kræver det en mere målrettet træning for dem med mod på rejseriet. Og spørgsmålet er om ikke at Danmark har så mange gode hunde for tiden at det er satsningen værd?
På vej mod nye udfordringer?
Tak skal lyde til Golden Retriever for økonomisk støtte, til Royal Canin for foderposer, til Dummyshoppen for T-shirts, til Novartis og Hills samt ikke mindst til den finske Goldenring for et fantastisk arrangement.
Planen er nu at os 6 hundefører, der har været i Finland i år, til foråret arrangere træning for alle golden retrievere i Danmark, og så håber vi at kunne give nogle af de oplevelser og den entusiasme som vi har fået videre.
Nordisk Mesterskabs weekend i Finland
Af Morten Rasmussen
Historien burde for min del nok starte med at citere en gammel sang ”What a day for a day dream”. For meget mindre end ”en drøm” kan ikke beskrive vores tur til Hauho i Finland.
For 3 år i træk, blev der lørdag den 18/8-2012 afholdt Nordisk Mesterskab WT for Goldens. Prøven er blevet beskrevet af Tina og vil derfor ikke blive beskrevet i detaljer her
Belært af erfaringerne fra NM i Sverige i 2010 hvor hundene havde meget svært ved de anderledes færdforhold, tog vi til Finland allerede onsdag. Vi var derfor fremme i Hauho torsdag omkring middag. Resten af torsdagen gik med lidt let træning og masser af hygge. Torsdagen var det kun ”os danskere”, Susanne, Joe, Lars, Inger (Hold 1) og Tina, Palle og Morten (Hold 2), som var på terrænet. Et fantastisk flot sted og når der så er 25-30̊ C, ja så var det næsten perfekt. Fredagen gik på nogenlunde samme måde. 2-3 små træningspas i forskellige terræner og en masse ”nussen” med vores hunde og hygge med de tobenede.
Fra venstre: Hold 1: Inger Berger & Kiebitzs Daddie, Lars Mertz & Ida Red my Melodi of Golden Spirit samt Joe Christensen & Sungold Joe and the Juice. Dernæst Dannebrog og Hold 2: Morten Rasmussen og Tanjin Gismo, Palle Ingemann og Doubleuse Grousemountain samt Tina Seligmann & Duckflight Coyduck in October
NM om lørdagen
Så oprandt dagen for NM. Prøven bestod af 4 indledende poster, der er beskrevet andet steds og 2 finaleposter.
Resultaterne af de 4 første poste udgjorde holdkonkurrencen. Samtidigt blev de hunde, som havde mulighed for at få en WT 1 præmie (som krævede mindst 75% af de mulige point og på ingen enkeltpost mindre end 11 point) udvalgt til finaleposterne. Dette galt for 6 hunde, 4 finske, én svensk og én dansk: Gismo.
Finalen bestod af en tramp, hvor hver hund skulle hente 2 enkeltmarkeringer. Efter at alle 6 hunde havde været igennem blev det kundgjort, at 2 hunde stod lige. Den ene Doubleuse Lindt Dark Classic (Riemu)/Tomi Sarkkinen. Hunden, der blev nordisk mester i 2010 og med en fører Tomi, der sidste år vandt den internationale prøve på Brahetrolleborg. Den anden hund var Gismo.
Første re-match var en ca. 150 m enkelt markering. Begge plukkede markeringen rent, så endnu en re-match skulle der til for at få skilt de 2 hunde. Her en dobbeltmarkering, hvor længden nu nok nærmere var 200 m på begge. Begge hunde plukkede den ene, mens de begge skulle hjælpes på den anden. Desværre havde jeg set markeringen 30 m kortere end den reelt var, så jeg kaldte Gismo væk fra det rigtige område og kom derfor til at ”bøvle” mere end Tomi.
Det var derfor velfortjent, at Tomi og Riemu fik sølvet, mens Gismo og jeg vandt bronze. Gismo og Riemu sluttede på 104 point af 120 mulige, mens guldet gik til Ivar My Melodie of Golden Spirit/Teppo Pekkanen, Finland med 105 point. (Teppo blev nr. 2 i Danmark sidste år) Alle fik naturligvis en WT 1.pr. Ærgerligt med det ene point, men fantastisk at opleve sin hund bare gøre alt, hvad den bliver bedt om. At jeg efter prisoverrækkelsen får at vide, at dommerne har trukket 2 point fra Gismo pga. fri ved fod (og han, hvis han havde gået pænt, var blevet nordisk mester), skal på ingen måde ødelægge helheden af en fantastisk præstation. Og når så Gismo oveni blev valgt til ”gunners choise” af dommerne var dagen fuldendt.
Lørdagens høst
B-prøve om søndagen
Søndagen bød på en B-prøve. B-prøver er væsentlig anderledes i Finland end i Danmark. Disciplinerne er vel de samme, men opbygningen af prøven er ikke som vi er vant til. Disciplinerne var: dobbeltmarkering, landdirigering over 2 grøfter, nær søg, (vanvittig) vanddirigering og endnu 2 søg.
Dobbeltmarkeringen var i meter højt græs med en del vand. Blev hunden hjulpet, så var muligheden for en1 præmiering væk. Den fik Gismo løst. Så en lang dirigering på land, stort set bare lige ud over et par grøfter.
Herefter et nær søg, som vel gav en lille ridse i præstationen. Fandt kun den ene af de 2 stykker vildt der var i området. Efter 300 m fri ved fod kom vi frem til den mest vanvittige vanddirigering, jeg nogensinde har set. Den kan faktisk ikke beskrives. Først ca. 30 m gennem en ”kanal” med mudder, andemad, nedfaldsgrene og flydeøer. Gik hunden på land var 1. præmien væk. Dernæst vel 10 m gennem åkander inden hunden skulle lige over en ca. 50 m bred sø og ind i sivene på den anden side for at hente en måge. Gismo blev korrigeret ind på linjen 2 gange ellers blot ”ud” og fuglen var hjemme.
På vej hjem med mågen efter en hård vanddirigering
Dernæst et frit søg hvor to hunde var oppe ”sammen”. Først på 6 fugle og dernæst i et nyt område på 4 fugle. I Finland arbejder to hunde ikke samtidig, men forskudt af hinanden, Så når den ene hund havde fugl hjemme, blev den anden sendt. Et vanvittigt terræn med masser af siv, masser af løbevand og en 5-10 m bred å, som skulle forceres.
Prøvens længde var også væsentlig anderledes i Finland end hvad vi er vant til. Hele prøven tog 1 time og 45 minutter, hvoraf nok ca. halvdelen af tiden blev brugt på det frie søg. Gismo endte med en 1.pr. som den eneste danske golden. Med denne præstation blev Gismo finsk brugschampion. Det er Gismo, så vidt jeg har kunnet finde ud af, den første danske golden der har opnået. Som en fjer i hatten blev Gismo også om søndagen valgt som ”gunners choise” af dommerne og hjælperne på vanddirigeringen. Så den 28 timers lange tur hjem var ikke hel så lang.
Den næste udfordring er, at når ens hund bliver Finsk Brugschampion, så siger traditionen, at føreren skal hente en vandmarkering, så det slipper jeg nok ikke for!!!
